feb 21 2009
Dansk historie skal (også) være på dansk
18. februar blev det afsløret, at Tom Buk Swienty efter historie-onlines brugeres mening har skrevet den bedste bog om dansk historie på dansk i 2008. Jeg holdt en lille velkomstale.
“Velkommen til kåringen af årets historiske bog 2008!
En særlig velkomst skal der lyde til kulturminister Carina Christensen. Det er første gang, du deltager, men din forgænger har været her flere gange, og vi er meget glade for, at der tegner sig en tradition for, at ministeren viser vores kåring, historien og dens mange brugere den respekt at komme.
Det er Dansk Historisk Fællesråd, der står bag kåringen. Det er i sig selv en traditionsrig forening, må jeg sige. Vi kan i år fejre 100 års jubilæum som den forening, der samler landets historiske foreninger, universiteter, de største museer og arkiver og ikke mindst deres sammenslutninger. Det er vores opgave at føre sager af fælles interesse frem og at stimulere til samarbejde på tværs af folkelighed og professionelle institutioner. Engang var der kun os; vi var den eneste fællesorganisation på det historiske område. I dag er feltet professionaliseret, og der er mange organer. Men det er stadig Dansk Historisk Fællesråd, der udgiver det tidsskrift – Fortid og Nutid – der med en bred kulturhistorisk profil bygger bro mellem vores medlemmer og offentligheden. Og det er Dansk Historisk Fællesråd, der står bag hjemmesiden historie-online. Historie-online er landets mest besøgte og højst rankede hjemmeside med historisk indhold – og historie-online spiller en særlig rolle for kåringen af årets historiske bog.
Det er historie-onlines brugere, der nominerer kandidaterne til “Årets Historiske Bog”. Når nomineringsperioden er slut, træder komiteen sammen og udvælger de fem bøger, der skal med i opløbet. Godt, det ikke er mig, vil jeg sige, men komiteen gør sit bedste og forsøger at komme bredt omkring i såvel genrer som perioder.
Interessen for afstemningen viser jo med al tydelighed, at bogen ikke er i krise, som man jo hører fra tid til anden. Og den historiske bog er heller ikke. Jeg kunne godt ønske mig, at opbakningen til Årets Historiske Bog – på et eller andet plan – kan tjene som argument for at fastholde og støtte dansksproget historieskrivning. Der er jo et markant pres på forskere i dag om at publicere på internationale sprog, og det nyligt vedtagne rankingsystem for universiteterne lægger større vægt på den engelsksprogede tidsskriftsartikel end på den dansksprogede bog om dansk historie udgivet på et ikke-videnskabeligt, men kommercielt forlag.
Det er der gode grunde til. Forskningen skal selvfølgelig udbredes og ramme de relevante forskningsmiljøer, hvor i verden de så end måtte befinde sig. Det er også kun på den måde, at man forhindrer en emnemæssig og teoretisk selvtilstrækkelighed.
Men historie er også i sig selv kulturbærende for den brede befolkning. Viden om historie og følelsen af at være et menneske på historisk bestemte præmisser er også i dag en essens for os. Derfor skal dansk historie også udkomme på dansk, så den kan læses af alle. Og den skal være skarp, nyskabende, velskrevet og vedkommende. Den skal meget gerne tage fat i det nationale mytestof – ruske op i det, vi troede vi vidste; beskrive og komme til en forståelse af de situationer, begivenheder og personer, der har formet os som samfund. Det lever alle de nominerede bøger op til.
Inden jeg giver ordet videre, vil jeg gerne rette en tak til de kræfter, der har støttet dagens arrangement. Det gælder ikke mindst vores sponsorer: tidsskriftet Skalk, magasinet Alt om Historie og Kulturministeriet. Også en stor tak til Orlogsmuseet for at vi må være her og til Gyldendal for boggaver til nogle af dem, der har stemt på årets vinder. Og ikke mindst en tak til de mange, mange brugere af historie-online, der med deres stemme har afgjort dagens udfald.”