Spørgsmålet er, hvad vi i stedet ville gøre…. redigerede mash-ups af blogs med en art peer-review? Måske, men heller ikke uproblematisk, for hvordan med langtidsbevaring incl. adgang, økonomi til billedbrug etc.?

Selvfølgelig kan man ikke lige nu og her skøjte henover mange årtiers – ja for mange snart 100 års – historie, når det gælder publicering af videnskabelige artikler. Men øvelsen er måske alligevel ikke helt dum, når vi skal finde ud af, hvordan fremtidens publicering skal foregå. Selvom medier muligvis vil forgå, skal indholdet jo gerne bestå og kunne få et liv.

Én af øvelserne i øjeblikket er vel netop at finde frem til de kanaler og former, som kan udvikle både form og indhold fra de traditionelle tidsskrifter … måske som supplementer og forsøg i en overgangsperiode, hvor publiceringsformerne ændrer sig kraftigt, og hvor en del klassiske tidsskrifter sandsynligvis vil bukke under. Mange arbejder pt. med at få tidsskriftindhold ud på nettet. Men også her bør vi tænke på, hvordan publiceringen kan bringes ind i digitale miljøer, hvor debatter, kommentarer, deling, m.m. giver nyt liv og medvirker til indholdets synliggørelse og distribution.

Her nøjes jeg med at konstatere, at websiten http://www.tidsskrift.dk ikke virker her til aften (igen). Ved tidligere besøg har kvaliteten af artiklerne tilmed været så dårlige, at den originale artikel alligevel må fremskaffes, hvis der f.eks. skal citeres fra den. Og hvis end ikke KB og DEFF kan mestre digitaliseringen, så må det kære forskningsråd vist stikke piben ind med sine krav, i hvert fald indtil videre.

1) Tidsskrifterne har ikke fornyet sig i form og indhold, og har i hvert fald ikke fået udnyttet de mange muligheder, som Internettet tilbyder. Behøver jeg at argumentere? I hvert fald står de videnskabelige svagt, og var de eneste af de ikke kommercielle – ved siden af fagforeningsblade – som ikke fik kompensation for portostøttens bortfald.

2) Bibliotekerne tror, at de ved hvordan forskerne skal formidle, nemlig lægge deres artikler gratis på nettet. Det kunne egentlig være ligegyldigt, hvis det ikke lige var, at de desværre har fået en enorm magt, da de er de eneste i universitetsverdenen, som kan samarbejde på tværs af institutionerne (det er en lang historie, læs mere på http://www.videnssamfundet.dk). Takket være enorme pengemidler kan de udøve en kraftig pression, og Kirsten Drotner & Co fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation er blevet besnakket af de gode mennesker. De kræver derfor at de støttede tidsskrifter skal lægge deres artikler gratis på nettet efter 12 måneder, vel og mærke uden at de får kompensation for tab af løssalg og abonnenter.

Vi kan så efterfølgende protestere (hvad mere end 100 redaktører gjorde), og dokumentere, at det koster penge at publicere “gratis” på nettet – i næste nummer af DF Revy har jeg artiklen “Barrierer for Open Access”.

Desværre er det bibliotekarerne, som kører med klatten. Kun hvis tidsskrifterne finder ud af at handle i fællesskab, kan der blive lagt pression på et Videnskabsministerium, der er uhyre svagt og som i øjeblikket har nok at gøre med at få reddet deres projekt om at styre forskningsmidler via regneark. De føler ikke, at forskningsformidling er deres sag. Den har det private initiativ jo passet så godt i mange år, så hvorfor så gøre noget. Og i ministeriets oratoriske opråb om at satse på det globale, passer tidsskrifter på dansk ikke.